Når du ikke sidder og gamer foran skærmen, så er der andre alternative transportmuligheder end blot bilen.

Det kommer selvfølgelig helt an på, hvad du skal. Skal du blot lige ud af døren og hente noget hos naboen? Skal du bruge snacks i den nærmeste butik? Måske du skal have en hurtig aftensmad fra det lokale pizzeria.

Det kan også være at du ikke har behov eller lyst til at eje en bil.

Mulighederne er der altid nok af, men lad os kigge lidt på de muligheder for transport, som du har.

Brug dine fødder til at komme rundt

Det lyder ganske simpelt, og det er det faktisk også. Gå rundt til de forskellige steder, du har behov for at besøge. Især hvis det ikke er ret langt væk.

Det giver dig også en smule motion, som er sundt, selv for en gamer. Tro det eller ej.

Dette er især hvis du lige skal på det lokale pizzeria. Så kan du lige så godt starte med at forbrænde kalorierne fra pizzaen med det samme.

Skaf dig en cykel

Hvis du nu skal en smule længere, end du gider at gå (og det er helt fair), så er en cykel et rigtig godt bud.

Du får stadig motion og bevæger din krop. Den kører jo som bekendt på rugbrødsmotoren (måske pizzamotoren).

Det går jo også en del hurtigere end på gåben, så en ekstra fordel er at du når hurtigere frem. Specielt hvis du har gamet lidt for længe og pludselig opdager, at du har en smule travlt.

Prøv et el-løbehjul

Det er jo sådan set det samme som at cykle, bare uden at skulle træde i pedalerne.

Ligesom med en cykel, giver et el-løbehjul dig mulighed for at komme hurtigere frem og på større afstand end dine fødder.

Du behøver heller ikke ligefrem at arbejde ret meget for det i forhold til cyklen. Det meste af arbejdet klarer el-løbehjulet for dig.

Husk dog lige at have batteriet opladet, ellers kan det godt blive en lidt længere tur end du først havde forventet.

Den offentlige transport

Hvis du er heldig, så bor du et sted, hvor der er offentlig transport.

Det giver dig lidt bedre mulighed for at komme frem til steder med lidt større afstand til.

Det er ikke helt dig, der kommer til at bestemme præcis hvornår du vil med, da den offentlige transport kører på faste tidspunkter.

Du kan dog være heldig at det er ofte, især hvis du bor i byen.

Der er jo både mulighed for bus og tog.

Og så er det jo også sjovere, fordi du kan sidde og spille dit yndlingsspil på din mobil eller tablet, mens du bliver transporteret.

Det er jo en win-win situation.

Samkørsel – Udnyt andres tur

Der er også en mulighed for at du kan udnytte hvis du har venner, bekendte eller familie, som skal et eller andet sted hen.

Det kan være, at de har mulighed for at tage dig med på turen. Måske for et lille beskedent beløb.

Så får I begge noget ud af turen og kan få snakket. Det er endda en bonus, hvis det er en god kammerat, som du i forvejen gamer med. Så er der ekstra tid til at snakke taktik eller små råd til spillet.