Nutidens spil er i konstant udvikling, og ny teknologi gør dem stadig mere og mere realistiske. Specielt online delen er blevet markant bedre de seneste år, men hvilke kategorier er egentlig de mest populære?

Udover at være sjovt så kan det at spille spil medvirke til at reducere stress, styrke synet såvel som at forbedre evnen til at multitaske og træffe beslutninger. Derudover er nutidens online spil spækket med action, og der findes mange forskellige typer af spilgenrer. Der er derfor mange gode grunde til at game, og vi giver her en oversigt over nogle af de mest populære spiltyper og en beskrivelse af dem.

MMO (Massively Multiplayer Online)

Denne type af spil bliver enten spillet via et LAN eller over internettet, med mange deltagende spillere. Deraf navnet MMO (Massively Multiplayer Online. Denne type af spil giver gamere mulighed for at spille mod andre gamere fra hele verden, og er ofte et meget tidskrævende spil, der til gengæld giver en af de bedste spiloplevelser overhovedet. Et af de mest populære spil igennem tiden i denne genre er World of Warcraft.

FPS (First Person Shooters)

FPS er skydespil, hvor man ser spillet igennem egne øjne. Her vil man se et sæt arme nede i bunden af skærmen, der bærer et valgt våben. Her skal man så bevæge sin avatar rundt i banen og skyde fjender ved hjælp af sin controller eller mus, alt efter hvilken konsol man bruger. Et af de mest populære spil i denne genre er Counter Strike, som vi i Danmark har stor tradition for at spille. Det kommer derfor også naturligt, at Astralis der af mange betegnes som verdens bedste Counter Strike hold, er dansk.

Astralis vinder FACEIT Major 2018

Online Casino spil

Online casioner er digitale platforme, hvor man kan spille alle typer af casino spil. De fleste af dem giver deres spillere muligheden for at spille for sjov eller spille med rigtige penge, som kan give mulighed for at vinde en eventuel gevinst. Et online casino vil ofte have et stort udbud af slotmaskiner såvel som muligheden for at spille mere traditionelle bordspil som blackjack, poker og roulette. De moderne af slagsen vil desuden tilbyde livespil, hvor man kan spille live mod andre mennesker via video streaming med rigtige dealere.

Sportspil

Et sportspil er et videospil, der simulerer en rigtig sport. Der findes mange typer af sportspil, hvor det mest populære angiveligt skulle være spillet Rocket League, der er en form for fodbold men hvor spillerne ikke er mennesker men biler. Hernæst kommer fodboldspillet FIFA, hvor Danmark også er godt repræsenteret med to verdensmestre. Den mest kendte af dem er dog nok August Rosenmeier (Agge), der vandt FIFA eWorld Cup tilbage i 2014. Derudover er det amerikanske fodboldspil Madden NFL også meget populært, og det samme gør sig gældende for diverse racerspil.

Simulationsspil

Simulationsspil er med tiden også blevet utroligt populære. Her får man lov at ”lege” at man har kontrollen over rigtige køretøjer såsom fly, biler og tanks. Avancerede udgaver af disse spil bruges faktisk til at uddanne professionelle. Eksempelvis bliver piloter trænet ved hjælp af simulatorer, inden de får lov til at tage styringen på et rigtigt fly.

Der findes mange andre spilgenrer, og der vil helt sikkert komme flere til i fremtiden, men disse er nogle af de mest populære lige i øjeblikket.